Encodere og udtryk

 

Encodere eller enkoder, som en pulsgiver vel retteligt hedder på dansk er omsværmet af en del tekniske udtryk, hvoraf mange vil blive gennemgået og forklaret i det følgende.

 

Inkremental encodere

Er en encoder der som alle andre encodere omdanner rotationsbevægelsen til et signal til positionsangivelse. Encoderen består populært sagt af en glasplade, med graverede striber, som aftastes af en fotocelle, hvilket giver pulser som udgangssignal. Denne form for encoder, har ikke mulighed for at huske hvor den er kommet til og behøver derfor en nulstilling / reference for at vide, hvor den er efter en afbrydelse af strømmen.

Interfacet på disse encodere er typisk RS422 / push-pull.

 

Absolut encodere

Er en encoder der giver et kodet signal ud på udgangen som 100% viser positionen på cirklen. Denne form for encoder, har mulighed for at huske hvor den er kommet til efter en strømafbrydelse.

Encoderne fås som single-turn eller multi-turn encodere og fås med mange forskellige protokol- / interfacemuligheder.

 

Single-Turn

Absolut encodere med single-turn teknologi, betyder at man starter igen med 0 efter en komplet omgang og at det er op til brugeren at holde styr på eventuelle antal omdrejninger.

 

Multi-Turn

Absolut encodere med multi-turn teknologi, betyder at man ud over det faktum at man får et signal for omdrejning, ligeledes får et signal som fortæller hvor mange omdrejninger der er foretaget.

På Hengstler encodere er der ægte multi-turn, hvilket vil sige at omdrejningstallet ikke mistes ved strømafbrydelse.

 

Protokol / interface

Henviser til den kommunikation der foregår på udgangen af encoderen.

På inkremental encodere er det typisk RS422, hvorimod der på absolut encoderne findes et utal af muligheder.

Det drejer sig bl.a. om Profibus, Devicenet, SSI, CAN, CANOPEN, Sukonet K1, Interbus og BISS